Kokosolie – dit nye universalmiddel

foto 3 (18)Hvis du vil forkæle dig selv, her i weekenden, med et lækkert produkt skal du købe et glas kokosolie!
I min verden er kokosolie et multifunktionsprodukt.
Hos mig har kokosolie status som universalmiddel, og jeg har gennem flere år brugt det til næsten alt lige fra skønhedsprodukt til fødevare.

I skønhedsmæssig sammenhæng anvender jeg primært kokosolie som hårkur, men jeg bruger det ligeledes som bodylotion, håndcreme, neglebåndscreme, natcreme, makeupfjerner, ansigtsrens og som hovedingrediens i min hjemmelavede bodyscrub.

I ernæringsmæssig sammenhæng blender jeg kokosolie i mine smoothies, bruger det som fedtstof på lillebrors grød og generelt til madlavning når jeg fx bager og steger.

Jeg er vild med multifunktionelle produkter, da jeg ved brug af disse sparer både tid, penge og plads på badeværelseshylden.
Jeg vil dog aldrig gå på kompromis med mine skønhedsprodukter og fødevarer alene for at spare tid og penge.

Men med den fantastiske virkningen af kokosolie føler jeg på ingen måde, at jeg går på kompromis. Tværtimod.
Ud over den effektive virkning af kokosolie er det betryggende som forbruger at vide, at kokosolie er fri for parfume, parabener og andre skadelige stoffer.

Hvis du kun har tid til at prøve en af anvendelsesmulighederne her i weekenden skal du vælge hårkuren.
Da kokosoliens fabelagtige egenskaber bedst demonstreres ved denne anvendelse.

Fremgangsmåde:
– Tag en eller flere store håndfulde kokosolie og smør det ind i dit hår indtil alt håret er fuldstændig dækket.
– Dernæst redes håret igennem førend det sættes op i en knold.
– Herefter skal du pakke håret ind i et håndklæde. ( Jeg plejer lige at varme håndklædet et par minutter i tørretumbleren. Varmen bevirker at håret er lettere modtageligt for kokosolien).
– Afslutningsvis skal du som minimum have kokosolien siddende i håret 3-4 timer. Helst natten over.
– Nu skal olien vaskes ud af håret. Det er meget vigtigt, at du kommer shampoo i håret førend du vasker det i vand. Da olien ellers vil være næsten umulig at skylle ud.

Så er der kun tilbage at nyde dit fine, bløde kokosduftende hår.
Rigtig god weekend!

 


“Almost sushi” på under 5 minutter + muffins med ananaskrymmel

Når man bliver syg i vores familie skal man forkæles og hygges om. Det er en fast regel. Der aldrig fraviges.
Så da min ældste søn var syg i går blev han således, efter eget ønske, hygget om med rigtig ”comfort food”: sushi og chokolademuffins.

Heldigvis havde jeg købt nogle lækre, konfektagtige chokolademuffins dagen forinden.
På samme indkøbstur fik min søn lyst til at købe Urtekrams nye ananas- frugtkrymmel. Så han selv kunne pynte vores muffins. Hvilket gav et rigtig fint resultat både smagsmæssigt og visuelt.

foto 2 (18)

Sushien var straks en større udfordring. Da vejret og kulden ikke indbød til at tage en syg storebror og baby lillebror med ud og hente take away.
Heldigvis kom jeg i tanke om en slags ”almost sushi”, jeg engang så i et blad.
Sushien i bladet, som jeg blev inspireret af, har utvivlsomt været mere avanceret end min, da jeg på ingen måde havde købt specielt ind til dette formål.
Jeg synes desuden, at det er positivt og værd at bemærke, at der ikke anvendes ris til denne type sushi. Men man får overraskende nok stadigvæk den ”rigtige” sushi smag og oplevelse.
Sushien var således et kæmpe hit – og tog under 5 minutter at lave!

Fremgangsmåde Almost sushi 1. person:
1. Du starter med at klargøre det ønskede fyld.
( Vi brugte agurk, rejer, ristede sesamfrø og flødeost rørt med wasabi pulver. Jeg ville have tilføjet avocado. Men havde desværre ingen).

foto 2 (15)
2. Herefter tager du 5-6 skriver røget laks. Disse skiver breder du ud på et stykke film.
Kom derefter dit sushifyld ovenpå lakseskiverne.

foto 3 (13)

3. Nu er det tid til at du ruller lakseskiverne om sushifyldet. Så det bliver en fin, lille rulle.

foto 3 (14)4. Afslutningsvis skærer du med en skarp kniv sushien ud i den ønskede størrelse skiver, drysser med ristet sesamfrø og serverer herefter sushien med ingefær og soya til.

foto 5 (10)Lad det hermed være en opfordring, til at forkæle dig selv eller dine nærmeste med jeres yndlings ”comfort-food” i aften. Det løfter hverdagen!

 

 

“1001 nat” – Teateroplevelse gennem min søns ord

P1050916Min ældste søn på 9 år har netop været med sin skole inde og se teaterforestillingen ”1001 nat”. Hvor historierne fra eventyrsamlingen ” 1001 nats eventyr” bliver dramatiseret af Teatret Zeppelin.
Min søn var meget begejstret for teaterstykket og han håber, at mange forældre vil tage deres børn med ind og se det.
Min søn er desværre blevet syg. Derfor kan han ikke deltage i sin klasses efterbehandling af teateroplevelsen.
Men han vil meget gerne dele sin oplevelse og fortælle med sine egne ord om forestillingen.
Jeg blev meget glad over hans engagement og skyndte mig derfor at skrive hans oplevelse ned. Jeg synes absolut, at oplevelsen fortjener det.
Da selve teatermediet virkelig er stærkt, når det evner at få børn til at reflektere i en sådan grad.
Så kom med min søn i teateret nedenfor og hør om oplevelsen gennem hans øjne:

 Min søn fortæller
” I går var jeg i teateret hvor vi så et teaterstykke som hedder 1001 nat. Det var meget spændende. Det var en slags eventyr. Ligesom man kender dem. Men så på en måde var det alligevel helt anderledes.
Der var på en måde meget mere at tænke over.

Teaterstykket handlede om en arabisk konge og en ung kvinde Sheherezade.
Det startede med, at kongen fortalte, at han var vred og ulykkelig. Fordi han havde haft en kvinde som han elskede meget højt som havde været ham utro. Han blev meget vred på hende og svor hævn over alle kvinder.
Som hævn giftede han sig med en masse kvinder. Som han halshuggede. Kvinderne skulle dø fordi han var blevet svigtet.
Dette fortsatte indtil den dag da den unge kvinde Sheherezade besluttede sig for at forsøge at redde alle kvinder ved at se om hun kunne stoppe kongen.
Hun giftede sig med kongen og hver nat fortalte hun ham en historie som var så spændende, at han ikke halshuggede hende, men i stedet ventede i spændning på at høre fortællingerne videre næste dag.
Gennem historierne forstod kongen hvilke forfærdelige ting hvad han havde gjort. Og han fik ikke halshugget flere kvinder.
Det hele endte meget lykkeligt med at kongen og Sheherezade blev gift.

 Jeg synes, at man var med det samme var i et anderledes univers – et fantasiunivers. Jeg blev helt opslugt af historierne. Det var kloge historier. Det var ligesom, at der var flere historier inde i selve historien. Som en slags æske man åbner med flere æsker indeni.
Det var meget spændende. For det handlede meget om kærlighed. Kærlighed og svigt. Men også om tillid.
Om at turde ligge sit liv i hænderne på andre. Som Sheherezade gjorde. Hun var modig.
Men man kan også sige, at kongen til sidst lagde sit liv i hænderne på Sheherezade ved at elske hende. For når man elsker nogen tror jeg også, at man på en måde ligger sit liv i deres hænder.
Det handlede også om jalousi, som på en måde er det samme som misundelse. Det kan være en reaktion på at blive svigtet.
Det jeg bedst husker fra teaterstykket er Sheherezade fordi, at hun var modig. Hun ville gerne ofre sig selv for at redde andre. Hun tænkte slet ikke på sig selv.

Det var en god oplevelse fordi det var i teateret jeg så stykket og ikke fjernsynet. Det er svært at forklare, men det virkede mere rigtig med levende mennesker, musik og lyde lige foran en. Det gav ligesom mere liv til historierne. Det var også rart, at alle i teateret var sammen om oplevelsen.
Jeg synes, at stykket var meget fantasifuldt. Det kan godt betale sig at gå ind og se det. Da man kan lære noget.
Jeg lærte i hvert fald, at man ikke bare skal tænke på sig selv. At man måske kan ofre sig for at hjælpe andre. Men jeg lærte også, at mennesker kan forandre sig til det bedre, hvis de får hjælp af andre. Ligesom kongen gjorde det.
Men det handlede nok mest om at turde ligge sit liv i andres hænder. Om at have tillid til hinanden. Og om at selv et enkelt menneske, som Sheherezade, kan redde mange andre ved sit mod.
Jeg ved ikke selv, om jeg turde være lige som hende. Men jeg håber det.”

Da jeg aldrig har oplevet et lignende engagement og refleksion fra min søn over fx en film kan jeg kun sige, at jeg fremadrettet vil prioritere mange flere teateroplevelser til ham! 

Cherry on top

P1030877I dag, mandag morgen, hørte jeg det gamle popnummer “Manic Monday” med det sigende omkvæd:
”It’s just another manic Monday.
I wish it were Sunday
’Cause that’s my funday”.

Det slog mig pludselig, at det absolut ikke er den følelse jeg har når det er mandag morgen.
Men jeg har været der. Tidligere i mit liv. Lige der hvor man længes efter, at det igen bliver weekend og tid til alt det sjove.
Jeg tror, at årsagen til at jeg nu føler som gør, er pga. den måde jeg betragter min hverdag.

For jeg synes ikke umiddelbart, at der skal være en kæmpe stor forskel mellem hverdag og ferier.
Den mest iøjnefaldende forskel på min hverdag og ferie er udelukkende den, at jeg går tidligere i seng når det er hverdag.
Men jeg går aldrig, aldrig nogensinde og gemmer alle de sjove, fede oplevelser alene til ferier og weekender.

Hvorfor ikke lave udnævne mandag til ugens bedste dag? Mandag skal være intet mindre end ”cherry on top”!
I min optik behøves man ikke have særligt fokus på weekender og ferier. Da disse pga. deres særegne status som fridage alene af den årsag automatisk giver tid til mere hygge, nærhed og samvær.
Jeg tror, at man for at elske hverdagen skal vende op og ned på de vante vaner og indgroede rutiner.

Derfor er det afgørende at se hvilke begrænsninger du fastholder dig selv i.
Hvilke sjove oplevelser gemmer du til weekender og ferier med den begrundelse at det- har- jeg- virkelig- ikke- tid- til- i –en- travl- hverdag ?
Jeg vil foreslå dig, at du laver en liste over alt det sjove og hyggelige du kunne have lyst til at gøre på en hverdag. Herefter udnævner du mandag til at være din helt egen personlige ”Cherry on top day” hvor du gør alt det sjove du har lyst til når du har fået fri fra arbejde.

Så hvorfor ikke gøre mandag til den aften hvor du bestiller sushi eller anden lækker take-away og hygger med en god film? Eller til den ugentlige aften du går i biografen med veninder eller kollegaer? Eller invitere gode venner til hverdagshygge hvor i spiser en hyggelig, simpel middag sammen? Eller laver varm kakao og spiller brætspil med dine børn?
Det kan også være at du bare drømmer om alenetid?
Så lad det være den aften hvor du fx går ud og shopper (du har næsten butikkerne for dig selv mandag aften) og først er hjemme når børnene er sovende. Derefter kan du vende hjem til en stille aften hvor du måske går tidligt i seng med en god bog….
Det er lige meget hvad du gør. Bare du gør noget som som virker. For dig. Stort som småt.

Jeg er alene med børnene i dag. Men det skal på ingen måde afholde mig fra at skabe en virkelig god mandag aften!
Det bliver primært aktiviteter i ”småtingsafdelingen” jeg kan lave når jeg er alene.
Men i aften, når børnene sover, vil jeg glæde mig til at se en rigtig tøsefilm (sådan en som min mand aldrig gider se sammen med mig fx ”Sex and the City” The movie) mens jeg nyder disse tre skønne ting:
foto 3 (12)
En fin ny neglelak, min yndlings ansigtsmaske samt den bedste the i den smukkeste thedåse jeg længe har set.
Sådan bliver min mandag ”Cherry on top”.

Jeg håber, at du får lavet din helt egen ”Cherry on top” liste i dag!

 

Vejret indbyder til….

foto 1 (15)Brætspil!
I min optik indbyder vejret til indendørs søndagshygge. Med masser af tændte stearinlys og brætspil.
Herhjemme elsker vi brætspil. Vi har et helt skab fuld. Jeg synes, at der er noget magisk, ved at brede et fysisk, old school brætspil ud ved spisebordet. Det giver hygge og nærvær i en sjælden grad.
Det forhold, at alle familiemedlemmer er fælles om oplevelsen giver en helt speciel stemning.
Når man spiller brætspil sammen er der ingen forstyrrende ”skærme” (fjernsyn, ipad, computer mv.) som gør at man ikke er tilstede, lige her og nu, hos hinanden – for hinanden.

Når det drejer sig om brætspil til børn må de meget gerne, i min verden, ud over at være sjove og underholdende tillige indeholde en vis grad af læring.
Derfor vil jeg meget gerne bl.a. anbefale vores ny indkøbte brætspil: ” Familie Alias”.
Dette spil er et ”ordforklaringsspil” hvor alle dyster mod alle. Spillet går ud på, at man ved brug af et givent ordkort skal få sine medspillere til at gætte, hvilke ord der står på ens ordkort. Man må naturligvis aldrig nævne selve ordet. Men alene søge at forklare ordet ved at bruge synonymer eller antonymer.
Vores ældste søn har en rigtig fin sprogforståelse. Men jeg kan mærke, at det faktisk udvider hans ordforråd og styrker hans ordforståelse når vi spiller dette spil.

Den eneste forudsætning for at kunne deltage i ”Familie Alias” er, at man selv kan læse ordkortene. Dvs. at alle fra ca. 7 år kan deltage.
Der findes i øvrigt to slags ordkort, et til børn og et voksne, så alle deltagere udfordres.
Jeg ser det kun som en kvalitet ved spillet, at børn opnår yderligere læring ved at høre forklaringer af voksen ordkortene. Det er alene positivt for børn, at vide hvad fx ordene vision, perspektiv eller illusion betyder.
Man må desuden gerne mime eller bruge anden gestikulation. Jeg synes, at dette er virkelig fint, da man på denne måde får lavet en kobling mellem det visuelle og det auditive, som bevirker at børn lettere lærer og husker det lærte.
Da sproget er vores vigtigste redskab til læring og kommunikation finder jeg dette spil meget anvendeligt for særligt børnefamilier.

På grund af dette spil fandt følgende finurlige situation sted.
Min søn havde netop trukket et ordkort og sad og overvejede hvad han ville sige om ordet, førend vi skulle forsøge at gætte det. Endelig, efter lang tids overvejelser sagde han beslutsomt: ”Det er et sted vi alle gerne vil hen”.
Min mand og jeg kiggede lidt på hinanden og efter at havde gættet et stykke tid på himlen, paradis, sydpå etc. måtte vi give fortabt.
Hvorefter vores søn stolt afslørede sit ord: ”Fremtiden!”.

Så gå ind i gemmerne og se hvad du har derhjemme af brætspil. Frem med de gamle støvede udgaver af ”Afrikas stjerne”, ”Matador” og ”Danmark – spillet”. Så er du klar til næste weekend!