Go bananas

foto 3 (70)Jeg elsker bananer!
Derfor vil jeg gerne vise dig dele af ugens forløb i bananer. Så du kan se et lille udsnit af hvad jeg har anvendt bananer til i den forgangne uge.

Søndag aften så vi  film og hyggede med banansmoothies og hjemmelavede bananchips
foto 5 (47)foto 4 (51)Mandag morgen forkælede jeg min ældste søn med hjemmelavede bananpandekager. Fordi man ofte trænger til forkælelse netop mandag morgen.
Pandekagerne består ganske enkelt af 2 bananer som blendes med 1 æg og lidt vanillepulver som herefter steges gyldne i kokosolie eller smørfoto 4 (47)Tirsdag forkælede jeg mig selv med en ansigtsmaske bestående af 1 moset banan, lidt yoghurt naturel og honning. Som altid giver den blødeste hudfoto 3 (68)Onsdag bød på en fantastisk kombination i form af bananbrød med birkes. Som kun blev endnu bedre da vi under opskriftsøgningen på nettet fandt ud af, at birkes benævnes “poppyseeds” på engelsk!foto 3 (69)Torsdag blev min ældste søns lektielæsning forsødet med bananmuffins med blåbærfoto 5 (46)Jeg håber, at du er blevet inspireret til at “Go bananas” i weekenden. Rigtig god weekend!

 

Life choices work/life balance


foto 1Kære Læser
Dette indlæg indeholder 4 links.
Gør dig selv den tjeneste, at give dig tid til at læse dem. Jeg har nøje udvalgt dem til dig. For at inspirere dig med 4 forskellige kvinders synspunkter vedr. familie og arbejdsliv.

I øjeblikket går jeg nemlig selv og gør mig en masse tanker omkring det som jeg under en samlebetegnelse vil kalde ”livsvalg”. Med ordet livsvalg mener jeg de virkelig store, grundlæggende valg man træffer med hensyn til: Børn, familieliv, parforhold, arbejde, karriereforløb og bopæl.
Alle disse valg hænger naturligvis uløseligt sammen med hvilket liv jeg ønsker at leve sammen med min familie. Jeg kan mærke, at specielt karrierevalget fylder meget i min bevidsthed. For det er vigtigt for mig, at have min egen selvstændige identitet og et interessant og udfordrende arbejde.  Når jeg engang er færdiguddannet. Jeg vil meget gerne være dygtig, gøre mig umage og skabe resultater. Men det er ligeledes afgørende, at det bliver på en arbejdsplads hvor ord som work/life balance og en god CSR profil ikke blot er hensigtserklæringer men konkrete initiativer som bliver direkte implementeret i medarbejdernes hverdag.
For alle valg har en pris. Både ens til og fravalg. Derfor er det nødvendigt altid at træffe fuldt ud oplyste valg. Så fravalgene ikke kommer med tilbagevirkende kraft og rammer en.

Jeg læste engang følgende citat vedr. karrierevalg: ”Det vigtigste karrierevalg en kvinde træffer er hvilken mand hun gifter sig med”. Hvilket formodentlig er sandt såfremt man vælger at få børn sammen.
For kvinder kan let, set ud fra en arbejdsgivers synspunkt, være en ”dårlig investering” såfremt disse har mange barselsperioder, tager alle sygedage, læge og tandlæge besøg, skolehjem samtaler mv.
Men jeg antager, at ansvaret for børnene i langt størstedelen af alle parforhold i dag deles nogenlunde ligeligt mellem begge forældre. Således, at det er sjældent, at der er børn som kun har en primær omsorgsperson.

Den fremherskende samfundsnormen er, at begge forældre er udearbejdende og gerne vil have en karriere.
Men det er som om vi sjældent stiller spørgsmålstegn ved denne samfundskonstruktion. Og den pris vores børn betaler herfor. Derfor fandt jeg det meget berigende at læse netop denne artiklen med det sigende overskrift” Er der nogen hjemme?” af Janni Iben Stevn Hansen http://www.information.dk/478713
I min verden skal man altid betragte at given sag eller overbevisning fra flere vinkler. Ellers bliver det for simplificeret, unuanceret og dermed irrelevant.
Derfor har jeg ligeledes fundet spændende artikler om netop den modsatte holdning til familie og arbejdsliv hos Julia Lahme: http://www.eurowoman.dk/fra-magasinet/born-og-karriere-den-store-kabale/?subarticle=3
og i artiklen om årets kvindelige bestyrelsesmedlem Eva Berneke http://www.business.dk/ledelse/ikke-flere-som-eva samt tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen http://www.au.dk/augustus/vis/artikel/jurist-ved-et-tilfaelde/

Jeg tror ikke, at der findes nogen facitliste eller almengyldig karriere skabelon som ”fits all”.Vi må selv afgøre hvad vi vælger og netop ikke vælger at fylde vores liv med.
Du må overveje hvad der føles rigtigt for dig og din familie.
Det væsentligste er respekten for hinandens valg.
Jeg ser en klar tendens til at kvinder ”tør” gå efter magten i karrieremæssig sammenhæng men der skal ligeledes være et samfundsmæssigt alternativ til de kvinder som ønsker et andet liv.

Jeg finder alle fire kvinder yderst beundringsværdige og meget velegnede som rollemodeller.
Men hvis måtte jeg vælge mit personlige drømmescenarie ville det for mig være en kombination af Hanne Bech Hansen og Janni Iben Stevn Hansens valg vedrørende work/life balance mens jeg har hjemmeboende børn.
Jeg kan i hvert fald ikke umiddelbart forestille mig at være på en arbejdsplads hvor barsel bliver betragtet som ”huller i karrieren” og jeg vil meget nødig skulle være arbejdsklar få uger efter en given fødsel.
Jeg håber virkelig, at der en arbejdsplads et sted der ude hvor jeg, når jeg er færdigudannet, kan skabe en work/life balance som komplementer mine forestillinger om ”det gode liv”. Alternativt må jeg selv skabe det som selvstændig.

Næste indlæg kommer fredag.
Jeg håber, at dine valg giver dig det liv du ønsker!

Fastelavn med forårsfornemmelser

foto 2 (73)Denne dinosaurusdragt blev indkøbt i sidste uge med det formål, at være storebrors fastelavns kostume i år. Men da storebror, i skrivende stund, er tvivl om hvorvidt han ønsker at være udklædt i år svæver fastelavnskostumet i uvished på stigen til hans køjeseng.

Lørdag morgen, præcis kl. 10, var der ingen uvished eller tvivl i storebrors sind. Vi skulle tidligt op og stå klar foran ”Fætter BR” så han kunne lave sit eget fastelavnsris. Vi er normalt ikke faste kunder i ”Fætter BR”. Men det skal fremhæves til butikkens ros, at det var et rigtig fint tilbud de havde lavet til børnene. Endvidere var den unge kvinde som hjalp børnene med at lave deres fastelavnsris yderst serviceminded og imødekommende. Det var rigtig rart, at opleve god kundeservice. Specielt når denne kundeservice blev ydet for en ikke købsbetinget aktivitet.
foto 5 (43)Til vores store glæde fandt storebror efterfølgende de første spæde forårsbebudere mens jeg var inde på det lokale posthus. Hvor jeg lige skulle have afsendt et brev som forhåbentlig vil glæde en nær veninde.
foto 1 (77)Vi ville hellere have frokost frem for fastelavnsboller. Så Wokshop vandt denne omgang frem for Lagkagehuset.
foto 4 (31)Efter frokosten gik vi med forårssolen varmende i ryggen og passerede en Netto. Hvor vores øjne blev fanget af så disse fine kander og det sødeste lille fuglebad  som vi bare måtte have med hjem og bo da de passede perfekt til vores gårdhave.foto 3 (63)Straks vi kom hjem gik vi i gang med at stille nogle af havemøblerne frem for første gang i år. Alt i mens storebror nøje redegjorde for sine planer om soppebassin, bålfad, snobrød, køkkenhave i højbede og lange varme eftermiddage sammen.
Vi har stået på spring for at nyde solens første stråler og nu er det tydeligt, at foråret endelig er på vej. Vi er klar.

Jeg håber, at du fik nydt forårssolen i weekenden.

 

Sushi Secrets

foto 2 (70)Det er ingen hemmelighed, at jeg virkelig elsker sushi.
Vi får det dog primært i form af take away, når min mand ikke har mulighed for at forkæle os med sin hjemmelavede heartmade sushi.

Men der er et par ”sushi secrets” jeg først for nylig har fået kendskab til. Som jeg naturligvis meget gerne vil dele med jer.
Da jeg hidtil har fundet det umuligt at bestemme hvad der skulle til for, at den hjemmelavede sushi lige fik det sidste touch af autenticitet .
I sidste weekend blev jeg heldigvis, af gode venner, introduceret for et par ukendte finesser som tilfører sushien den helt perfekte smag.

Hemmeligheden ligger i al sin enkelthed i to ingredienserne. Som er intet mindre end revolutionerende for smagsoplevelsen. Brug dem og oplev forskellen!
foto 4 (44)

foto 2 (71)Lige præcis disse ingredienser skal du i et asiatisk supermarked efter. Jeg handler altid ind til sushi her: http://www.denkinesiskekoebmand.dk/

Vores venner havde lovet at lære os at lave temaki. Måske bedre kendt som ”handroll”.
For os var dette en ny sushitype og jeg kan kun sige, at konceptet er genialt!
Det var simpelthen så hyggelig at sidde længe sammen og tilberede sin personlige sushi ved bordet. Det er så let at alle kan være med lige fra børn til fummelfingrede voksne. Man spiser sine temaki med fingrene og det er rart selv at sammensætte lige præcis de varianter man bedst kan lide. Det visuelle indtryk af temaki er måske knap så æstetisk som ved andre typer af sushi. Men det opvejes til fulde af stemningen og hyggen.foto 3 (57)Se her for nøje gennemgang af hvordan man laver temaki: http://www.wikihow.com/Make-Temaki-Sushi eller youtube: http://www.youtube.com/watch?v=Ii2ja4Nh0Fo
Bemærk, det lille tip med at placere et ris korn og bruge det som lim til at lukke rullen.

Når du laver temaki behøves du ikke til fiskehandleren efter fisk. Vi brugte: røget laks, rejer, tun og krabbekød. Som alt sammen kunne indkøbes i et normalt supermarked.
Vi anvendte ligeledes: sushiris tilberedt som normalt, avocado, agurk, forårsløg, omelet, knuste wasabiærter, edamame bønner og ristede sorte sesamfrø. Samt naturligvis det uundværlige syltede ingefær, japansk soya, wasabipulver og de to nye ovennævnte succes ingredienser.
foto 2 (66)Jeg synes, at der er utallige fordele der taler for at lave temaki frem for andre sushityper: Det er ekstremt let at lave, alle får den variant de kan lide, det er billigere end ”normal” sushi og man sidder længe ved bordet da man selv skal tilberede dem og dermed får man virkelig hygge-snakket sammen!
foto 3 (58)Vi voksne morede os over det faktum, at selve konceptet med at tilberede sin egen mad ved bordet er meget lig den måde vores forældre sad sammen med deres venner med racletten på bordet tilbage i starten af 90’erne! Ganske som vi nu sidder med vores egne børn og sushi.

Jeg kan varmt anbefale, at lave temaki sammen i weekenden! Jeg lover, at det bliver en succes.
Næste indlæg kommer mandag. Rigtig god weekend!

 

København Læser – Litteraturfestival

bøgerJeg vil gerne gøre opmærksom på et rigtig spændende arrangement for både voksen og børn i København. Det er nemlig igen blevet tid til litteraturfestivalen ”København Læser”. Som afholdes fra den 1- 7. marts.
Litteraturfestivalen er en tilbagevendende begivenhed, som finder sted hvert år den første uge i marts og som hvert år belyser et nyt tema. Dette års tema er kroppen.
”København Læser” blev til på baggrund af initiativ fra København Biblioteker med det formål at få udbredt læseglæden.

Der vil være en bred vifte af forskelligartede litterære aktiviteter. Men et særligt kendetegn ved ”København Læser” er, at man møder en anderledes litteraturformidling og at litteraturen foregår live.
Det fremgår endvidere af hjemmesiden for ”København Læser”, at man vil kunne møde alt fra forfatterforedrag, workshop for hele familien, børneteater samt div. klassiker forelæsninger.

Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at der hvert år sættes fokus på at udbrede læseglæden. Da det, i min optik, er af afgørende betydning, at både børn og voksne møder og bliver fortrolige med litteratur således, at man ser hvad litteratur er og hvad den kan give af indsigt og erkendelse.

Som forældre til et indskolingsbarn er det endvidere en fast bestanddel af hverdagen, at læse med sit barn hver dag.
Men en ting er at læse med sit barn. En helt anden ting er at hjælpe barnet med at udvikle læseglæde.
For at dette muliggøres tror jeg, at det er nødvendigt, at ”walk the talk”. Dvs. at du ikke blot taler med dit barn om hvor vigtigt det er at læse hver dag. Men at du rent faktisk gennem handling selv viser, at du nyder at læse og gør det med glæde.
Du er jo netop den som skal give opbakning og inspiration til dit barn. Således at din interesse kan have afsmittende effekt på dit barns læselyst således, at barnet får udviklet sin læseglæde på en lystbetonet måde.

Men uanset om du har børn eller ej er ”København Læser” en rigtig god chance for spændende og utraditionelle litteraturoplevelser. Du kan læser meget mere her: http://kbhlaeser.dk/om-kbh-laeser/ og se det fulde programmet her: http://kbhlaeser.dk/program/
Jeg synes, at man får det bedste overblik over festivalens program ved at trykke på ”Download som pdf” idet man her få en tydelig oversigt over hvilke arrangementer som er for henholdsvis voksne og børn/unge.
Gå gerne ind og planlæg dit program allerede i dag.

Rigtig god fornøjelse! Jeg håber, at du kommer afsted.