Sommeren som funktionelt alene-mor

P1080543

Der har desværre været stille her på min blog. Alt for længe. Det skyldes, at denne sommer har været meget anderledes end vores øvrige somre. Da min mand grundet arbejde har været bortrejst hele sommeren. Hvilket har betydet, at jeg har haft midlertidig status af funktionel alene–mor.

Med en lille baby og en stor dreng på 9 år har jeg naturligvis været fuld beskæftiget.
Men denne midlertidige status har alligevel sat en del tanker i gang om hvordan livet ville være for os, såfremt dette ikke blot var en midlertidig tilstand.

Jeg må indrømme, at jeg har kæmpe respekt for forældre som af den ene eller anden årsag kommer til at være ene forældre.
For på trods af alt kærligheden og glæden ved børnene er det også hårdt. Når man står med alt ansvaret alene. Og ligeledes skal indfri alles forventninger til en dejlig sommerferie.

Det er på ingen måde en klagesang. Men der er ingen tvivl om, at det naturligvis føles lidt hårdt, at være alene når den ene af mine børn af en baby og dermed mindre mobil. Samt det forhold, at der er en stor aldersforskel mellem mine børn.Så storebrors ønsker ofte kommer til at være uforenelige med lillebrors behov. Jeg er naturligvis opmærksom på, at dette er midlertidigt og at aldersforskellen naturligt udligner sig.

Desuden har denne sommer været enestående fantastisk og varm. Heden har dog bevirket, at lillebror, ganske som alle andre babyer har udfordringer med temperatur regulering, og dermed har haft  svært ved holde til længere udflugter/strandophold grundet varmen.
Dette har haft den konsekvens, at storebror og jeg har været mere ”fastlåst” til vores hjem end normalt.

Så jeg vil være fuldstændig ærlig og indrømme, at jeg ikke har haft den sædvanlige ”lette” ferie/sommer fornemmelse i kroppen som plejer, at være en permanent sommertilstand.
Når man er to voksne til at skabe glæde og ferie.

Det vil altid være min mission, at have kærlighed til hverdagen, og konstant at søge at skabe de bedst mulige betingelser for min familie. Denne sommer har heldigvis også budt på mange skønne stunder med mine drenge. Men jeg har skulle ”arbejde” væsentlig mere med mit eget mind-set og virkelig fokusere på at se muligheder.

Mange i vores netværk har været bortrejst.
Så denne sommerferie har for vores vedkommende primært stået i bøgernes tegn, da læsning altid kan foretages alle steder og til alle tider. Desuden har læsning den fordel at det problemfrit kan afbrydes og genoptages senere.
Drengene og jeg har således været en masse på biblioteket og finde spændende bøger i alle genre lige fra kogebøger til H.C Andersens samlede værker.
Storebror har gennem længere tid haft en masse spørgsmål til verdensreligionerne hvorfor vi også har læst en masse om disse.
Vi har også brugt youtube meget som en slags musik undervisning så vi har lyttet og set operaer i fuld længde, oplevet fascinationen ved at se fx dygtige klassikere musikere lige fra violinister til organister og storebror er blevet fuldstændig vild med Queen og Freddie Mercury efter at have set deres legendariske koncert live at Wembley ’86.

Vi har selvfølgelig også hygget med de gode venner som ikke har været ude at rejse. Og som har været yderst kærlige overfor os. Uden dem havde denne sommer ikke været det samme.

Så jeg vil indtrængende opfordre alle til, at gøre en ekstra indsats såfremt i har en eneforældre i jeres netværk eller omgivelser. Tænk på dem – og lad tanken blive fulgt op af en aktiv handling.
Spørg endelig ind til hvordan du bedst kan hjælpe. Da ene forældrenes behov jo følgelig altid vil være forskellige.
Som ene forældre er det ikke rart at skulle bede andre om hjælp. Så tilbyd hjælp helt af dig selv.
Tror mig, det er ikke rart at vågne op efter en nat med afbrudt nattesøvn grundet en lille baby og den første tanke der flyver gennem ens hovede er: ” Hvornår kan jeg få børnene til at sove igen”….

Det behøves på ingen måde at ikke være en kæmpe tidsmæssig investering.
Det kan være alt fra at give børnene en hyggelig oplevelse ved at fx at tage dem med til stranden, grille med dem eller andre hyggelige gøremål så ene forælderen lige kan få et par timer for sig selv. Du kan også vælge at besøge eller invitere hele den lille familie.

Jeg har haft virkelig mange hyggelige aftener hvor veninder kiggede forbi med aftensmad eller take away under armen så man også fik lidt voksenkontakt.
Endvidere har vores netværk været meget søde til at invitere os ud og hygge om os. Hvilket igen har betydet ubeskriveligt meget.

En af de gestus, der har betydet mest for mig denne sommer, var da vores naboer (som vi primært hilser høfligt på og kender sporadisk) tilbød mig, at passe lillebror så storebror og jeg kunne hygge os alene sammen i par timer. Jeg blev utrolig rørt over deres betænksomhed og storebror var lykkelig i de timer vi havde alene sammen.

Jeg vil huske tilbage på denne sommer med kærlighed. For den har været fyldt med intensivt nærvær med vores dejlige børn, gode venner, litteratur, klassik musik og varme, dovne eftermiddage på terrassen med dejlige samtaler og spændende højtlæsning for drengene.
Det er en stor glæde at blive bevidst om hvad der er de sande goder i ens liv. Den primære gode denne sommer har været : Tiden vi har delt sammen samt visheden om, at min mand snart er hjemme hos os igen.

Så nyd sommeren! 
Men husk omsorgen og omtanken for hinanden. Også for de mennesker som du måske ikke umiddelbart omfatter som dine nærmeste eller en del af dit netværk.
Det tager så uendeligt lidt af din ferietid men har afgørende betydning for den du betænker.

Husk: Dem du elsker

post it1Der har været forholdsvis stille her på bloggen. Fordi min familie og jeg virkelig har haft behov for at mærke hinandens nærvær og bare nyde hverdagen sammen.

Vi havde en rigtig dejlig påskeferie. Fyldt med samvær, skønne venner og familiemedlemmer, godt vejr samt dejlige madoplevelser.

Vi har lavet rigtig mange hyggelige ting som jeg gerne vil dele med jer.
Men da jeg midt i  ferien satte mig for at blogge kom min ældste søn og gav mig ovenstående seddel.
Hvilket øjeblikkeligt tjente til at minde mig om, hvad det er der er virkelig vigtigt for os.
Nemlig: hinanden, kærlighed og nærvær.
Det er desværre kun i en begrænset periode vi har vores børn fuldt ud i vores liv. Det er nu vi skal være tilstede og nyde hinanden og nuet.

Det at blogge, skal for mig være en glæde, en oase jeg har at se frem til. Og ikke et stress moment.
Derfor har jeg besluttet mig for, at der fremadrettet vil være ca. 2- 3 nye indlæg på bloggen om ugen.

Jeg håber meget at du stadig har lyst til at læse med i næste uge når jeg fra på mandag fortæller hvor du får Københavns bedste og billigste blomster. Samt beretter om min søns deltagelse i børne cup cake kursus og Royal Copenhagens Malerskole.
Desuden får du min mening om den nye film “YSL”, brunch hos Granola og middag på Restaurant Kjøbenhavn.
Fremadrettet vil jeg ligeledes fortælle dig om mit yndlingssted at spise indisk mad, hvor du finder virkelig gode 3D briller på nettet (til langt under butikkernes pris), mine anbefalinger til skolevalg/skoleskift for børn  samt vores klapvogns og sengekøb til lillebror som netop har fået to fine tænder i undermunden!

Husk: Dem du elsker!

Bio & Burgere

foto (56)Jeg elsker babybio konceptet. Ellers ville jeg slet ikke komme i biografen under min barsel.
I sidste uge var jeg til babybio i ”Empire bio”. Hvor jeg sammen med min mand så filmen: ”The Grand Budapest Hotel”.

Jeg havde primært fået lyst til at se filmen grundet denne trailer:

Filmen foregår primært på et stort luksushotel i mellemkrigsårene og hovedpersonen er den legendariske concierge Gustav H.
Jeg må ærligt indrømme, at hovedpersonens karakter, i min optik, desværre aldrig bliver helt troværdig.
Selvom filmen var smuk, storslået og humoristisk var det som om historien forsvandt og aldrig rigtigt blev foldet ud, på trods af det forhold, at selve historien havde masser af potentiale til at blive en virkelig god film.
Derfor blev det i stedet selve tidsbilledet og kulissen som blev det mest interessante ved filmen.

Jeg vil ikke fraråde at se filmen, men man kan sagtens vente til den kommer på Netflix. Særligt hvis du er forældre og skal arrangere pasning af børn og betale barnepige. Jeg synes ikke, at filmen besidder nok kvalitet  til at kvalificere den til en biograftur.

Efter babybio spiste vi en hurtig burger på ”Grillen Nørrebro”
Grillen2Hvilket var en udmærket oplevelse. Da personalet var serviceminded, hurtige og behagelige.
Vi bestilte begge en burger med navnet ”Fully Loaded” som bestod af oksekød, cheddar ost, karamelliserede løg, gruyere ost, bacon og aioli samt chili fries. Vores chili fries havde desværre fået for meget og fremstod meget mørke og let brændte. Hvilket naturligvis trak en del ned på oplevelsen.

Heldigvis blev de serveret med en virkelig god estragon mayonnaise som jeg efterfølgende selv har lavet med stor succes til vores egne hjemmelavede burgere.
grillen1Til andre forældre bør det bemærkes, at det ikke er tilladt (grundet brandhensyn) at tage barnevognen med indenfor på ”Grillen Nørrebro”. Hvilket er fuldt ud forståeligt. Men de fleste vil formentlig finde det en smule problematisk at efterlade sin barnevogn udenfor midt på Nørrebrogade.

Sammenfattende kan siges: At vi havde en skøn dag sammen!
Babybio er ren ”kærlighed til hverdagen”.

Forsvar Absalons Borg

sjer1Lørdag deltog vi i et virkelig godt børneevent ”Forsvar Absalons Borg” som var arrangeret af museet på Christiansborg http://www.christiansborg.dk/  og som foregik både ”over og under” Christiansborg Slotsplads.foto 4 (83)”Forsvar Absalons Borg” var et event hvor børnene blev oplært som riddere. Så de afslutningsvis kunne hjælpe Absalon med at forsvare hans borg mod sørøvere ved et stort rollespilspilsslag foran Christiansborg.

Børnene skulle bevise deres værd ved forskellige poster hvor de skulle dyste i discipliner som fx bueskydning, fægtning og tovtrækning.foto 5 (90)
fægte
tov1Børnene skulle ligeledes tegne deres eget våbenskjoldvåbenskjoldSamt smage en kage bagt efter en gammel middelalderopskrift og inden det store rollespilsslag skulle de sværge troskab til Absalonfoto 5 (92)Posterne var placeret omkring ruinen af den oprindelige ringmur under Christiansborg og på Slotspladsen foran Christiansborg.
ruin 1Klimakset var det store rollespilsslag! Hvor børnene sammen med hærføreren Absalon skulle kæmpe mod de angribende sørøvere.
foto 4 (88)Det var virkelig dejligt, at se hvor sjovt børnene havde det ved dette fine arrangement.
Alt var meget gennemtænkt og man kunne tydeligt mærke, at det var vigtigt for de voksne rollespilsdeltagere/arrangørere at give børnene så god en oplevelse som muligt!
foto 5 (96)Det er endvidere rart at bemærke, hvor meget lettere det var at gøre vores søn interesseret i selve historien om ruinerne, når historien netop var blevet levendegjort og pludselig forekom mere nærværende for ham gennem deltagelsen i ”Forsvar Absalons Borg”.
Således brugte vi lang tid i selve ruinerne med at betragte den oprindelige ringmur og udforske udstillingen som viser Christiansborgs 800 år gamle historie.

Jeg kan varmt anbefale, et besøg hvor i kan komme på opdagelse i de mørke og stemningsfyldte ruiner.
Der vil ligeledes være endnu flere spændende børneevents i Påskeferien se evt. mere her: http://www.christiansborg.dk/det-sker/paaskeferie-absalons-testamente/


 

Oasis of tranquility

RoSommetider får man en gave. Uden, at man er bevidst om, at det er en gave. Som man slet ikke ser eller forstår betydningen af. I hvert fald ikke i begyndelsen.

Min ældste søn startede sidste år til en fritidsaktivitet som krævede, at jeg fulgte ham til og fra denne. Da vi er bosiddende i København føler jeg ikke, at de trafikale forhold tillader, at man lader et indskolingsbarn gå uledsaget rundt.
Derfor fik jeg pludselig en time ”foræret” hvor jeg blot skulle vente på, at han var færdig.

I starten følte jeg mig forpligtet til at skulle ”udnytte” tiden.
Så jeg løb rundt og ordnende alle mulige forskellige ærinder på apoteket, renseriet, posthuset, biblioteket og i dagligvarer butikkerne.
Hvilket på ingen måde gav mig mere ro eller overskud. På trods af det forhold, at jeg fik ordnet en masse praktiske opgaver.
På et tidspunkt besluttede jeg mig for at droppe de praktiske opgaver og gøre de ting som diverse magasiner/blade anbefaler kvinder at gøre når de vil ”forkæle sig selv”. Som  fx at shoppe, gå på cafe, læse blade etc. Ofte gik tiden med, at jeg formålsløst fik surfet lidt på min iphone, læst en smule blade på en cafe og ellers irriterede mig over, at jeg ikke rigtig fik noget ud af min ”alene-tid” som virkelig kunne give mig noget.

Dette fortsatte indtil en dag hvor jeg passerede den lokale kirke, hvor døren tilfældigvis stod åben og lod den smukkeste musik strømme ud på gaden.
Jeg fulgte en pludselig indskydelse og satte mig helt bagerst i det tomme kirkerum.
Det var intet mindre end fantastik, bare at sidde helt tyst i det store, smukke kirkerum og lytte til organisten som øvede sig.
Jeg havde dengang ikke tidligere opholdt mig i en kirke uden en anledning. Som fx gudstjeneste, bryllup, barnedåb eller begravelse.
Men det var en utrolig fredfyldt oplevelse at sidde og nyde musikken, rummet og stemningen uden at skulle ”være på” og forholde sig til nogen, noget eller præstens tale.
Da jeg desværre synes, at der er forholdsvist langt imellem de præster som virkelig har retoriske evner, kan formidle og tale i et vedkommende, nærværende og inspirerende sprog.

Jeg tror ikke, at jeg er væsentlig mere religiøs eller troende end gennemsnits danskeren. Men jeg har stor respekt for alle religioner.
Min oplevelse i kirken var slet ikke af ”religiøs art”. Men jeg fandt bare pludselig et sted hvor jeg kunne finde ro. Som gav mig mulighed for bare ”at være”.

Det er fuldstændig underordnet med hvilken aktivitet eller hvilket sted du kan finde ro. Men jeg vil virkelig opfordre dig til, at give dig selv en time hver uge. Alene. Hvor du udelukkende gør ting som nærer og genoplader dig.
Det kan være alt lige fra en løbetur, karbad, yoga, netflix, en god bog etc. Kort sagt: Alt hvad der får dig til at slappe af og fylder dig med glæde og energi!

Derfor er det nu blevet en fast del af min hverdag og min ugentlige gave til mig selv, at sidde en time i den lokale kirke, mens organisten øver. I fuldstændig uforstyrret ro.
Jeg sidder alene. Min telefon er på lydløs og jeg medbringer ingen bøger eller andre ting der kræver min opmærksomhed.
Alt er således på lydløs.
Undtagen kirkerummet som fyldes med vidunderlig musik og giver oplevelsen en ekstra dimension.
Tid og rummet indbyder til fordybelse, ro og eftertanke på en særegen måde. Som jeg ikke har oplevet at finde andetsteds. Man kan intet andet end at være tilstede.

Hvad der tidligere blot var en time som skulle overstås er nu blevet et af mine yndlingstidspunkter i hele ugen.
”Spildtid” er omkonverteret til ”luksustid”. Som er sand egenkærlighed i min hverdag.
Som giver mig en ro og overskud som kommer hele familien til gode.
Da jeg fik en gave, jeg ikke havde set, i form af en oase af ro.

For mig er det vigtigt, at få det bedst mulige ud af sit liv og sin hverdag.
Jeg vil derfor meget gerne have dig til, at overveje hvilke skjulte gaver der gemmer sig i din hverdag? Som du måske endnu ikke er bevidst om.
Jeg tror, at det er en forudsætning for at være noget for andre, at man ligeledes evner at nærer selv.
Prøv derfor ligeledes at overveje, i weekenden, hvad der kan give dig mere glæde, ro og overskud.

Rigtig god weekend!