Der har desværre været stille her på min blog. Alt for længe. Det skyldes, at denne sommer har været meget anderledes end vores øvrige somre. Da min mand grundet arbejde har været bortrejst hele sommeren. Hvilket har betydet, at jeg har haft midlertidig status af funktionel alene–mor.

Med en lille baby og en stor dreng på 9 år har jeg naturligvis været fuld beskæftiget.
Men denne midlertidige status har alligevel sat en del tanker i gang om hvordan livet ville være for os, såfremt dette ikke blot var en midlertidig tilstand.

Jeg må indrømme, at jeg har kæmpe respekt for forældre som af den ene eller anden årsag kommer til at være ene forældre.
For på trods af alt kærligheden og glæden ved børnene er det også hårdt. Når man står med alt ansvaret alene. Og ligeledes skal indfri alles forventninger til en dejlig sommerferie.

Det er på ingen måde en klagesang. Men der er ingen tvivl om, at det naturligvis føles lidt hårdt, at være alene når den ene af mine børn af en baby og dermed mindre mobil. Samt det forhold, at der er en stor aldersforskel mellem mine børn.Så storebrors ønsker ofte kommer til at være uforenelige med lillebrors behov. Jeg er naturligvis opmærksom på, at dette er midlertidigt og at aldersforskellen naturligt udligner sig.

Desuden har denne sommer været enestående fantastisk og varm. Heden har dog bevirket, at lillebror, ganske som alle andre babyer har udfordringer med temperatur regulering, og dermed har haft  svært ved holde til længere udflugter/strandophold grundet varmen.
Dette har haft den konsekvens, at storebror og jeg har været mere ”fastlåst” til vores hjem end normalt.

Så jeg vil være fuldstændig ærlig og indrømme, at jeg ikke har haft den sædvanlige ”lette” ferie/sommer fornemmelse i kroppen som plejer, at være en permanent sommertilstand.
Når man er to voksne til at skabe glæde og ferie.

Det vil altid være min mission, at have kærlighed til hverdagen, og konstant at søge at skabe de bedst mulige betingelser for min familie. Denne sommer har heldigvis også budt på mange skønne stunder med mine drenge. Men jeg har skulle ”arbejde” væsentlig mere med mit eget mind-set og virkelig fokusere på at se muligheder.

Mange i vores netværk har været bortrejst.
Så denne sommerferie har for vores vedkommende primært stået i bøgernes tegn, da læsning altid kan foretages alle steder og til alle tider. Desuden har læsning den fordel at det problemfrit kan afbrydes og genoptages senere.
Drengene og jeg har således været en masse på biblioteket og finde spændende bøger i alle genre lige fra kogebøger til H.C Andersens samlede værker.
Storebror har gennem længere tid haft en masse spørgsmål til verdensreligionerne hvorfor vi også har læst en masse om disse.
Vi har også brugt youtube meget som en slags musik undervisning så vi har lyttet og set operaer i fuld længde, oplevet fascinationen ved at se fx dygtige klassikere musikere lige fra violinister til organister og storebror er blevet fuldstændig vild med Queen og Freddie Mercury efter at have set deres legendariske koncert live at Wembley ’86.

Vi har selvfølgelig også hygget med de gode venner som ikke har været ude at rejse. Og som har været yderst kærlige overfor os. Uden dem havde denne sommer ikke været det samme.

Så jeg vil indtrængende opfordre alle til, at gøre en ekstra indsats såfremt i har en eneforældre i jeres netværk eller omgivelser. Tænk på dem – og lad tanken blive fulgt op af en aktiv handling.
Spørg endelig ind til hvordan du bedst kan hjælpe. Da ene forældrenes behov jo følgelig altid vil være forskellige.
Som ene forældre er det ikke rart at skulle bede andre om hjælp. Så tilbyd hjælp helt af dig selv.
Tror mig, det er ikke rart at vågne op efter en nat med afbrudt nattesøvn grundet en lille baby og den første tanke der flyver gennem ens hovede er: ” Hvornår kan jeg få børnene til at sove igen”….

Det behøves på ingen måde at ikke være en kæmpe tidsmæssig investering.
Det kan være alt fra at give børnene en hyggelig oplevelse ved at fx at tage dem med til stranden, grille med dem eller andre hyggelige gøremål så ene forælderen lige kan få et par timer for sig selv. Du kan også vælge at besøge eller invitere hele den lille familie.

Jeg har haft virkelig mange hyggelige aftener hvor veninder kiggede forbi med aftensmad eller take away under armen så man også fik lidt voksenkontakt.
Endvidere har vores netværk været meget søde til at invitere os ud og hygge om os. Hvilket igen har betydet ubeskriveligt meget.

En af de gestus, der har betydet mest for mig denne sommer, var da vores naboer (som vi primært hilser høfligt på og kender sporadisk) tilbød mig, at passe lillebror så storebror og jeg kunne hygge os alene sammen i par timer. Jeg blev utrolig rørt over deres betænksomhed og storebror var lykkelig i de timer vi havde alene sammen.

Jeg vil huske tilbage på denne sommer med kærlighed. For den har været fyldt med intensivt nærvær med vores dejlige børn, gode venner, litteratur, klassik musik og varme, dovne eftermiddage på terrassen med dejlige samtaler og spændende højtlæsning for drengene.
Det er en stor glæde at blive bevidst om hvad der er de sande goder i ens liv. Den primære gode denne sommer har været : Tiden vi har delt sammen samt visheden om, at min mand snart er hjemme hos os igen.

Så nyd sommeren! 
Men husk omsorgen og omtanken for hinanden. Også for de mennesker som du måske ikke umiddelbart omfatter som dine nærmeste eller en del af dit netværk.
Det tager så uendeligt lidt af din ferietid men har afgørende betydning for den du betænker.

Her er ”lillebror”. Han er  7 fantastiske måneder! Blød, blid og buttet.
Vi elsker ham alle meget højt.

I aften skal jeg for første gang nogensinde være væk fra ham.
Det bliver en meget mærkelig følelse. Da han nærmest ikke har været ude i min favn siden sin fødsel. Men han og storbror bliver heldigvis passet af et kærligt familiemedlem. Så jeg er forvisset om, at de er i de bedst mulige hænder.Min mand og jeg skal nemlig til fest! Jeg glæder virkelig meget til en ”voksen” aften i byen med min mand, gode venner, dejlig mad og smukt tøj.
Hvilket minder mig om, at jeg må ud  og vælge hvad jeg skal have på….
Rigtig god lørdag! Hvad enten du er ude eller hjemme.

Det er ingen hemmelighed, at jeg virkelig elsker sushi.
Vi får det dog primært i form af take away, når min mand ikke har mulighed for at forkæle os med sin hjemmelavede heartmade sushi.

Men der er et par ”sushi secrets” jeg først for nylig har fået kendskab til. Som jeg naturligvis meget gerne vil dele med jer.
Da jeg hidtil har fundet det umuligt at bestemme hvad der skulle til for, at den hjemmelavede sushi lige fik det sidste touch af autenticitet .
I sidste weekend blev jeg heldigvis, af gode venner, introduceret for et par ukendte finesser som tilfører sushien den helt perfekte smag.

Hemmeligheden ligger i al sin enkelthed i to ingredienserne. Som er intet mindre end revolutionerende for smagsoplevelsen. Brug dem og oplev forskellen!

Lige præcis disse ingredienser skal du i et asiatisk supermarked efter. Jeg handler altid ind til sushi her: http://www.denkinesiskekoebmand.dk/

Vores venner havde lovet at lære os at lave temaki. Måske bedre kendt som ”handroll”.
For os var dette en ny sushitype og jeg kan kun sige, at konceptet er genialt!
Det var simpelthen så hyggelig at sidde længe sammen og tilberede sin personlige sushi ved bordet. Det er så let at alle kan være med lige fra børn til fummelfingrede voksne. Man spiser sine temaki med fingrene og det er rart selv at sammensætte lige præcis de varianter man bedst kan lide. Det visuelle indtryk af temaki er måske knap så æstetisk som ved andre typer af sushi. Men det opvejes til fulde af stemningen og hyggen.Se her for nøje gennemgang af hvordan man laver temaki: http://www.wikihow.com/Make-Temaki-Sushi eller youtube: http://www.youtube.com/watch?v=Ii2ja4Nh0Fo
Bemærk, det lille tip med at placere et ris korn og bruge det som lim til at lukke rullen.

Når du laver temaki behøves du ikke til fiskehandleren efter fisk. Vi brugte: røget laks, rejer, tun og krabbekød. Som alt sammen kunne indkøbes i et normalt supermarked.
Vi anvendte ligeledes: sushiris tilberedt som normalt, avocado, agurk, forårsløg, omelet, knuste wasabiærter, edamame bønner og ristede sorte sesamfrø. Samt naturligvis det uundværlige syltede ingefær, japansk soya, wasabipulver og de to nye ovennævnte succes ingredienser.
Jeg synes, at der er utallige fordele der taler for at lave temaki frem for andre sushityper: Det er ekstremt let at lave, alle får den variant de kan lide, det er billigere end ”normal” sushi og man sidder længe ved bordet da man selv skal tilberede dem og dermed får man virkelig hygge-snakket sammen!
Vi voksne morede os over det faktum, at selve konceptet med at tilberede sin egen mad ved bordet er meget lig den måde vores forældre sad sammen med deres venner med racletten på bordet tilbage i starten af 90’erne! Ganske som vi nu sidder med vores egne børn og sushi.

Jeg kan varmt anbefale, at lave temaki sammen i weekenden! Jeg lover, at det bliver en succes.
Næste indlæg kommer mandag. Rigtig god weekend!

For mig er det meget livsbekræftende at møde mennesker som har lyst til at påtage sig et konkret ejerskab for omsorgen af sine medmennesker.
Jeg har tidligere skrevet et indlæg vedr. dette http://linelykkeandersen.bloggersdelight.dk/2014/02/helpers-high/ hvor jeg afslutter indlægget med en opfordring til jer læsere om, at overveje hvordan i kan være en positiv forskel for andre i hverdagen.

Jeg vil gerne fortælle jer om et eksempel herpå fra min egen hverdag.
Derfor har har jeg nedenfor lavet et kort ”interview” med Maria, som jeg har lært at kende i min mødregruppe.
Maria er en kvinde der i sine handlinger og tanker evner at føle og påtage sig et konkret medansvar for andre som skaber glæde i deres hverdag. Jeg håber hendes initiativ kan være til inspiration for jer. Således, at du får lyst til at lave lignende initiativer og dermed glæde andre.

Har det altid faldet dig naturligt at hjælpe andre?
”Jeg er vokset op med ”sharing is caring”. Dengang var det dog ikke så bevidst og italesat som det er i dag, hvor det jo nærmest er en livsstil. Det var bare noget man gjorde, da det i høj grad var nødvendigt i forhold til økonomi og derved ikke et valg. Lige så længe jeg kan huske, har det været naturligt i min familie at arve tøj og legetøj fra andre i familien eller venner. Lige så naturligt har det også været at give sagerne videre til dem der kunne bruge tøj og legetøj, når jeg og min bror var vokset fra det. Jeg har altid været ret glad for genbrugstanken. Både at købe og sælge på loppemarkeder. Og skabe nyt liv ud af noget gammelt (møbler, tøj, stof osv.), allerhelst uden at det koster noget. Jeg har foræret min familie utallige hjemmelavede julegaver fra jeg var helt lille. De seneste par år har de fået strikkede halstørklæder, tehætter lavet af gamle puder og hæklede tæpper. Mine sønner står også for skud med diverse kreative projekter og deletankegangen. Så det med at hjælpe andre handler ret meget om genbrugstanken. At noget ikke går til spilde.

Hvad er det seneste konkrete initiativ du har taget for at hjælpe andre?
Mit seneste initiativ var at indsamle børnetøj til et krisecenter i lokalområdet.
Jeg synes det er en enorm tilfredsstillende at skabe liv og glæde ud af noget, som alligevel skal smides ud. Så på den baggrund opstod mit seneste initiativ.

Hvorfor gav du gav du ikke blot tøjet til familie, venner eller fx Røde Kors?
Jeg overvejede at give det til min søster, som nedkommer med en lille søn lige om lidt. Men hun er allerede loadet med babysager, som i øvrigt alt sammen er genbrug – fra barnevogn til bodyer. Jeg overvejede også at give til Røde Kors igen igen. Specifikt til Syrien, hvor børnene lige nu fryser. For denne gang havde jeg en ide om at hjælpe direkte til værdigt trængende.
Men jeg fandt ud af at det er svært at give direkte til flygtningene i Syrien efter at have været i kontakt med Unicef og Røde Kors. Det er noget med godkendte FN leverandører, ensartet kvalitet og toldfrihed fra myndighederne. Jeg undersøgte også muligheder for at donere til Mødrehjælpen, men de hjælper ikke direkte, men sælger tøjet i butikkerne, som så deler ud af overskuddet til forskellige projekter. Det er jo rigtig godt at de etablerede hjælpeorganisationer hjælper på den måde, men jeg kunne godt tænke mig at hjælpe nogle mennesker direkte.

Hvorfor er det afgørende for dig at hjælpe direkte?
Det er ikke afgørende. Jeg fik blot lyst til det, da jeg altid synes jeg støder ind i profiler der ligner mig selv i Røde Kors, Red Barnet eller Mødrehjælpens butikker. Det er ressourcestærke kvinder, der finder fund til ingen penge – bøger, gåvogne, tøj osv. Og det er jo fint, for så spytter vi i den store kasse. Men det hjælper ikke for dem der er i dyb krise og ikke lige har overskuddet til at gå ned i en af hjælpeorganisationens butikker for at finde vintertøj til ungerne. Så jeg valgte at søge lidt videre med den tanke at hjælpe nogle mennesker direkte – hjemløse, fængsler eller kvindecentre. Det endte med, at jeg fandt et kvindecenter, der meget gerne ville have tøjet.

Hvordan reagerede krisecenteret på din henvendelse?
Det første kvindecenter for voldsramte kvinder, jeg ringede til blev meget positivt overraskede og var meget klar på ideen. Så jeg iværksatte min mødregruppe til at finde tøj de alligevel skulle af med. En af dem, Line, fik en ide også at donere voksentøj, så det puttede vi også i sækkene. Det blev til to store sække med uldtøj, vinterstøvler og tørklæder, som jeg afleverede til to glade medarbejdere på kvindecentret. 

Hvordan blev det afgjort hvilke kvinder og børn dit indsamlede tøj skulle komme til gode?
Jeg spurgte Krisecenteret hvordan de ville fordele tøj og sko og de sagde at de havde en rengøringskone på stedet, som havde total styr på hvem der manglede hvad. Og det synes jeg er rart at tænke på. At kvinderne får lige den flyverdragt, de gummistøvler eller det tørklæde som de mangler. 

Kan du anbefale andre at lave lignende initiativer?
Ja, naturligvis. For mig er motivet noget med genbrug og at hjælpe mine medmennesker direkte. Altså udenom de sædvanlige ”kanaler”. Så disse mennesker ved at jeg har tænkt på netop dem. Det ved jeg betyder noget også for dem. For dig eller andre kan motivet være et andet.”

Jeg håber, at indlægget har givet dig lyst og mod på at tage et konkret medansvar og selv finde på nogle spændende initiativer i dit lokal område. Gør det på den måde som passer bedst ind i din hverdag. Så er det lettest at realisere.
Initiativ retten er hermed din! 

Natten mellem fredag og lørdag fik jeg lyst til at skrive dette indlæg. Klokken var 01.30. Der var ganske tyst i vores lejlighed og stearinlysene var næsten brændt ned. Den eneste lyd der hørtes var opvaskemaskinens dæmpede brummen.

Jeg følte mig glad, fredfyldt og taknemmelig i en grad som jeg kun kan gøre efter samvær med venner af den kaliber som jeg kalder: ”Livsvidner”.
Jeg var så heldig fredag aften at have besøg af disse fire skønne kvinder. Mine livsvidner, veninder, bedste venner og søstre.

Vores venskab blev født 1. dag på jurastudiet på Københavns universitet, i ”metrolokalerne” ved Vor Frue plads.
Den første person jeg fik øje på da jeg en smule søgende åbnede den tunge, grønne port var min bornholmske veninde, som lignede den personificerede ”Den danske sang er en ung blond pige”, i sin fine, lyse sommerkjole og med ferskvandsperler om halsen.
Hun gik med målrettede skridt op af trappen og jeg tænkte at hun ville være god at følge efter. Det var (og er) hun stadig. For dengang, som nu, vidste hun præcist hvor tingene skete – og hvor resten af holdet skulle mødes.
Der, midt i menneskemylderet, blandt en masse spændte og forventningsfulde mennesker sad de andre tre piger, og af uransagelige årsager omhandlede åbningsreplikkerne til vores venskab om bleer. På tilbud. Det på trods af, at kun to af os havde børn på daværende tidspunkt. Det siger meget om de tre andres overbærenhed og rummelighed, at de valgte at indgå i denne samtale.
Den dag var vi naturligvis fuldstændige uvidende om den rolle vi senere ville få i hinandens liv.
Men det hele startede dér, den september dag i 2006. Vi lærte sammen et helt nyt (juridisk) sprog, en ny metode og fik foræret et mere nuanceret verdenssyn samt en ændret opfattelse af, hvad der er ret og retfærdighed. På alle tænkelige planer. Vi fik en prisme hvorigennem alting kan betragtes flersidigt. Vejes for og imod. Pro et contra. I alle livets forhold.
Nu er de mine jura-søstre i sjæl og ånd.

I dag kan mine jura-søstre alle (på nær mig) kalde sig Cand.Jur.
Men internt, er de: Cand.Alt. De er nemlig alt hvad noget menneske kan ønske sig af venner.
De er første og fremmest kærlige, genrøse og engagerede. Men kan ligeledes være rationelle og skarpe som barberblade.
De er lige så intelligente som de er smukke. De lever til dagligt af at rådgive og fortolke, men jeg ville ikke kunne overleve hverdagen uden deres råd og fortolkninger af vores fælles liv.
Uden dem ville jeg ikke have nogen at diskutere børneopdragelse, kommunikation i parforhold, værdier og normer med. Uden dem ville jeg ikke være vidende om, at Britney Spears kan synges så dybt, når man battler i ”Sing Star”.

Disse kvinder er ledetråde og lede(SATC)stjerner. http://da.wikipedia.org/wiki/Sex_and_the_City
De er mine helt private: Carrie, Charlotte, Miranda og Samantha. Heldigvis i knap så stereotype udgaver. Det gør dem kun desto mere interessante, at de hver især indeholder flere facetter af ovenstående kvinders personlighed.
Ingen andre end netop disse kvinder ønsker at se handlinger og verden i så gunstigt et lys, at fx købet af en lille, kort, minksag anses som værende et fuldstændig rimeligt bud på en ny, varm vinterfrakke.
Kun D’damer vil stædigt fastholde, overfor al verden og min ægtemand i særdeleshed, at jeg er ejer af verdens varmeste, korte minkjakke. En meget varm jakke. Hvis man vel og mærke bærer handsker. Meget lange handsker.
De ofrer gerne halvdelen af en fælles shoppetur på, at finde netop et sådan par handsker, og øve forskellige (u)troværdige retoriske svarmuligheder, på en fire timer lang køretur, så min ægtefælle, næsten ikke, stiller yderligere spørgsmål om berettigelsen af købet.

Det er befriende, at samværet aldrig er selvhøjtideligt. Tak for alsidigheden. Tak for evnen til at favne bredt.
Så følgende ord kan indgå i den perfekte aften: særbørns arverettigheder, parforhold, børneopdragelse, dobbeltbeskatning, Malene Birger, transportkorridorer, gossip om kendte og kongelige, ægtepagter, Helle Thorning, kærlighed, pensionsordning, botox, bryllup, universel velfærdsmodel, frieri og nytårsfortsætter.
Med ingen andre, end disse kvinder, kan jeg tale med om alle livets forhold, små som store.

Der er en årssagssammenhæng mellem de ord som præger vores venskab så som: Engagement, nærvær, nysgerrighed, humor, vid, respekt og dybden af venskabet.
Vi er ikke en fuldstændig homogen gruppe. Vi har forskellige livssituationer. Men glæden ved forskelligheden er berigende.

Jeg håber, at I altid vil være ”fast ejendom” i mit liv. For hos jer er der ingen utinglyste servitutter, byrder eller hæftelser.

Jeg tror på, at hvis du fortolker berigende relationer udvidende – så vil du møde dine livsvidner.